Da Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, om formiddagen den sidste lørdag i oktober skifter havehandskerne ud med jakke og slips og tager på arbejde, er det uden den mindste ærgrelse.
Og da han på fortovet foran rådhuset tager imod årsagen til den afbrudte weekend, en gruppe aftenskoleelever fra den nordtyske kommune Ratekau, er det med åbne arme og en oprigtig glæde over besøget.
– Vi bor tæt på Tyskland, og vi kan lære meget af hinanden på tværs af grænsen. Når Femernforbindelsen åbner, og det kun vil tage godt to timer at komme fra Næstved til Hamborg, bliver vi bundet endnu tættere sammen, siger borgmesteren, der mener, at Næstved som kommune fremover vil komme til at orientere sig lige så naturligt mod Hamborg, som mod København og Malmø.
– Med den hurtige forbindelse vil det være helt oplagt, at vi i langt højere grad kommer til at udnytte de mange muligheder syd for grænsen, og at tyskerne til gengæld får øjnene endnu mere op for de mange kulturelle tilbud, en middelalderby som Næstved har at byde på, siger han og fortæller, at han selv og hans familie allerede har taget forskud på grænselandets glæder. Blandt andet i form af en efterårsferie i Hamborg.
Blev truet fordi han talte tysk
For en borgmester, der er født i 1971, er en tæt og nær forbindelse til Tyskland og tyskere naturlig og uden forbehold. Men for aftenskoleeleverne fra Ratekau og deres danske værter, kursisterne på tyskholdet fra AOF Næstved og Suså, som for de flestes vedkommende tilhører en generation, der var børn under Anden Verdenskrig eller umiddelbart derefter, har et godt forhold mellem danskere og tyskere ikke altid stået øverst på menuen.
– Det er faktisk ikke så forfærdelig mange år siden, at tyskerhadet var udbredt, fortæller AOF-kursets tysklærer, Hans-Willy Bautz. Noget, han har mærket på egen krop. I Danmark på grund af det tyskklingende navn, og i Holland, hvor han har oplevet at blive truet korporligt på en restaurant, da han henvendte sig til personalet på tysk.
– Men i dag mærker vi heldigvis ikke så meget til det, og når man lærer hinanden bedre at kende vil hadet helt forsvinde, og jeg går med et lønligt håb om, at der henad vejen bliver bygget private venskaber op mellem eleverne fra de to aftenskoler, siger han om projektet, som er blevet skudt i gang med en KultKIT-finansiering af de første møder.
Et stykke med kulturforståelse
Udover at være tysklærer hos AOF er Bautz også praktisk arrangør af arrangementet i Næstved, som er en del af venskabsprojektet mellem de to aftenskoler. Det danske sproghold har tidligere besøgt Ratekau, hvor der kun måtte tales tysk. Under besøget i Næstved skal alle tale dansk sammen, og på ønske fra de tyske gæster er det ikke kun sproget, der skal være dansk. Det skal frokosten også være.
– De har udtrykkeligt bedt om at få dansk smørrebrød, så til frokost skal de lære, hvordan man laver et stykke med Dyrlægens Natmad, siger Bautz.
Og det er noget, Ingrid Poerschke ser frem til. Hun har gået til dansk i 12 år og ofte bliver undervisningen rundet af med, at den danske sproglærer på skolen i Ratekau serverer smørrebrød for sine kursister. Men det er ikke kun på grund af det efterfølgende traktement, at Ingrid Poerschke har hængt på i så mange år.
– Jeg og min familie tager på ferie i Danmark hvert år, og jeg vil gerne kunne snakke lidt med danskerne, så jeg kan lære dem bedre at kende, siger hun og fortæller, at der også bliver bestilt smørrebrød på familiens ferieture.
Og det er netop det, der er kernen i det hele, mener Næstveds borgmester, og det, der berettiger det arrangementet, han har ofret et par fritimer på at være en del af.
– Det er vigtigt, at vi får kendskab til hinandens kulturer, og et stykke med Dyrlægens Natmad, det er er i den grad dansk kultur, siger han.
