Støttemuligheder

Hvilke udgifter kan jeg få dækket?

kultKITs støttepulje på 2,5 millioner kroner er især øremærket udgifter til rejse og ophold. Når du søger støtte, er der ingen krav om egenfinansiering.
Du kan få dækket følgende udgifter:

Transportudgifter
Turistbus, offentlige transportmidler, Deutsche Bahn/DSB, færgetransport Rødby-Puttgarden (med/uden bil), transport i egen personbil dækkes med 0,30 €/km, parkeringsudgifter.

Overnatning
Udgifter til overnatning støttes inden for rimelighedens rammer – vandrehjem, feriecentre, hostels, etc. Privat overnatning er ikke støtteberettiget.

Eksterne honorarer
Eksterne rådgivere, oplægsholdere, undervisere og lign.

Reklame- og PR-aktiviteter
Trykning af brochurer, plakater, flyers og lign.

Forplejning
Mad og drikkevarer til deltagerne under gennemførelse af projektet dækkes inden for en rimelighedens rammer.

Øvrige udgifter
F.eks. leje af lokaler, udstyr eller materialer, der er nødvendige for gennemførelsen af projektet.

Støtte til udgifter, der ikke fremgår af ovennævnte punkter, vil blive behandlet og vurderet individuelt.

For alle projekter og møder gælder, at de støtteberettigede udgifter skal leve op til princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning. Det vil sige, at brugen af støttemidler skal være sparsom, produktiv, effektiv og ansvarlig.

Du kan ikke søge om støtte til materielle investeringer, der rækker ud over projektperioden.

Foto: Colourbox.dk / Tormod Rossavik