Tanker i en vrimmel, så hovedet er ved at koge over, eller oplevelser og forestillinger fulde af gru og frygt. Som psykisk syg kan livet ofte være svært at tøjle, men en pensel og et lærred har hjulpet Mads Kjær Dalsgaard Jørgensen med at få ro i sindet og styr på en række diagnoser.
– Jeg maler det, jeg er bange for. Angsten for at være alene og for depressive tanker. Det er fantastisk at kunne visualisere de ting i et maleri, siger den 22-årige epileptiker, som også lider af angst og ADD, en opmærksomhedsforstyrrelse i familie med den mere kendte diagnose ADHD.
Hvis man lider af ADD, har man vanskeligt ved at koncentrere sig, men når Mads går i gang med et af sine malerier, bliver der arbejdet uden svinkeærinder i de op mod to uger, det kan tage ham at færdiggøre billedet.
– Jeg kan ikke stoppe med at male. Maling er min ting, siger den unge kunstner, og det er han ikke ene om at mene.
På den nyligt afholdte kunstmesse Handi-Art i Gl. Ridehus på Grønnegade Kasernes Kulturcenter i Næstved var der stor publikumsinteresse for hans værker, hvor figurer og ansigter bliver malet frem i ekspressionistisk stil. En kunstretning, han ikke havde hørt om, men som han naturligt brugte som sit eget udtryk, han da han efter 2 ½ års hospitalsindlæggelse gik i gang med en STU-uddannelse på kunstskolen Rammen i Køge i begyndelsen af dette år.
Før studiestart havde han aldrig haft en pensel i hånden, og nu har han ingen planer om at slippe den igen. Heller ikke når den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse bliver afsluttet om små tre år.
– Jeg håber, jeg kan fortsætte med at male, og at jeg kan blive helbredt ved at gøre det, siger han.
Et tatoveret øve-ben
Mads Kjær Dalsgaard Jørgensen er ikke den eneste unge kunstner, der vakte berettiget opsigt på udstillingen Handi-Art, som bliver støttet med midler fra KultKIT.
Også 26-årige Christine Louise Hansen fra Næstved tiltrak sig stor opmærksomhed med sine nærmest fotografiske tegninger. Christine, der lider af posttraumatisk stress og paranoid skizofreni, er 100 procent selvlært, og som det er tilfældet med Mads, er de kunstneriske udfoldelser vigtig mental træning for hende.
– Jeg har haft en svær opvækst med mange traumatiske oplevelser og det er meget terapeutisk for mig at tegne. Når jeg tegner, tvinger jeg mig selv til at blive i én og samme sindstilstand og giver ikke slip på den, før jeg er færdig med tegningen, siger den talentfulde kvinde, som også arbejder som tatovør i en tattoosalon i Haslev. Tatovøruddannelsen fik hun diplom på i februar og på hendes venstre ben er der beviser på, at hun ikke er kommet sovende til uddannelsen.
– Det er mit øve-ben, siger hun og fortæller, at den tatoverede opskrift på blåbærmuffins øverst på låret var den første af de mange selvproducerede tatoveringer, benet nu er udsmykket med.
Arbejdet med både tatoveringer og tegning har gjort hende så mentalt robust, at hun udover at overkomme at arbejde fire dage om ugen i tatovørsalonen også er klar til flere udfordringer. Og en ny venter muligvis lige om hjørnet.
Med økonomisk støtte fra KultKIT var en gruppe kunstnere fra Die Brücke i Lübeck, et socialt uddannelsestilbud til personer med psykiske lidelser, i år rejst til Næstved for at udstille på Handi-Art, og til næste år kan en gruppe danske kunstnere rejse den modsatte vej. I samarbejde med KultKIT planlægger de to kunstinitiativer at arrangere en tysk pendant til Næstvedmessen i den tyske hansestad, og ifølge Handi-Arts dynamo og projektleder, Hernan Gonzalez, er Christine en af de danske kunstnere, han gerne vil præsentere for et tysk publikum.
– Jeg håber at få hende med, hun er meget dygtig og professionel, siger han.
Og en sådan udveksling på tværs af den dansk-tyske grænse er helt i tråd med kulKIT-programmets formål med at sikre borgere i grænseregionen lige adgang til kunst, kultur og foreningsliv uanset alder, køn, herkomst eller social status.
– Handi-Art har vist, at den personlige kontakt på tværs af landegrænser er meget værdifuld for det enkelte menneske med mentale eller fysiske udfordringer. Og Næstved Kommune og Hansestadt Lübeck Abteilung Schule und Sport er glade for at støtte Handi-Art 2019, der er startskuddet til at små dansk-tyske kunstnerfællesskaber rodfæstes og kommer til at blomstre i de kommende år, siger Jeppe Cecil Pers, projektleder for KultKIT.
Anerkendelse fra ”normale”
Selvom både Mads Kjær Dalsgaard Jørgensen og Christine Louise Hansen imponerede de omkring 600 besøgende på Handi-Art i Næstved med deres professionalisme, så stiller arrangørerne bag udstillingen ingen censurerende krav til de deltagende kunstnere.
Tankegangen bag udstillingen er, at alle fysisk og psykisk handikappede, der har glæde og udbytte af at udtrykke sig kreativt, kan deltage. Derfor var brugere af Næstved Kommunes aktivitets- og samværstilbud, Ved Åsen 1, også med på udstillingen. På aktivitetscentret, hvor 63 borgere producerer alt fra papmachefigurer til stearinlys, kan man være med uanset om man er multihandikappet eller lider af en følgesygdom i forbindelse med sukkersyge. Det vigtigste er glæden ved samværet og det at udtrykke sig kreativt. Men ros og anerkendelse er heller ikke af vejen, kan en af stedets medarbejdere, Iben Kristiansen, fortælle.
Der blev rykket ved fordomme om handicappede da flere end 600 gæster i sidste uge besøgte kunstmessen Handi-Art i Næstved.
– En af vores borgere kom hen til mig og sagde: hvor er det dejligt, når normale også synes, at det, jeg laver, er godt og noget værd.
Og det er ikke kun de handikappede udstillere, der har fået noget ud af at vise deres kunst frem. Også de såkaldte normale kunne gå beriget hjem fra udstillingen, mener Jeppe Cecil Pers.
– Det er glædeligt, at de mange hundrede gæster har oplevet den udstillede kunst, talt med kunstnerne og måske fået rykket ved deres fordomme om mennesker med et handikap, siger han.
_Maling er virkelig min ting_
